Pressemeddelelse.

Mercoprint udvalgt som leverandør til Staten.

 

Statens indkøbsaftale vedrørende tryksager, kopi- og printydelser er netop blevet fornyet for 2 år.
 

For at komme i betragtning som leverandør til Staten skal man leve op til en række krav. På denne aftale er der først en prækvalifikation, dernæst udvalgte man 10 mulige leverandør, som skulle give tilbud på en lang række produkter og ydelser. Herefter blev der udvalgt 5 leverandør, der så får mulighed for at levere til Staten i de efterfølgende år. Udvælgelseskriterierne gælder både i forhold til pris, kvalitet, miljø og leveringssikkerhed mv.
 

Der hersker ingen tvivl om, at det er attraktivt at blive udvalgt som leverandør til Staten og derved få mulighed for at få andel i omsætningen på tryksager mv her. Herudover læner mange kommuner og offentlige institutioner sig op af statsaftalen, og det gør potentialet endnu større. Det er derfor naturligt, at der bliver bidt negle rundt omkring hos de forskellige leverandører.
 

”Jeg vil gerne indrømme, at det var med stor spænding, at vi ventede på Statens endelige udvælgelse af leverandør”, siger Ole Haupt, indehaver og direktør i Mercoprint, som har kontor og lager i Næstved og Aarhus, samt salgskontor i Køge, Albertslund, Nykøbing Falster, Odense og Hurup. Mercoprint er en del af PRinfo-kæden. ”Det er klart, at det har stor betydning for en virksomhed som vores at få Statens blåstempling, og vi er derfor utrolig glade for – og også stolte over – at være blandt de få udvalgte”, siger han.
 

Aftalen kan give arbejdspladser.
 

Som udvalgt leverandør har man mulighed for at levere til staten og de kommuner/offentlige institutioner, der vælger at gøre brug af aftalen. Men der er ikke på forhånd nogen garanti for ordrer og omsætningen.
 

Udvælgelsen er en adgangsbillet, der giver os mulighed for at komme i betragtning som leverandør”, udtaler Ole Haupt, og fortsætter:

”Vi skal selvfølgelig hele tiden sørge for at være skarpe på leveringstid, pris, kvalitet mv. – og det vil vi være. Vi tror på, at vi vil kunne øge vores omsætning – ikke mindst hvis det lykkedes os at få nogle kommuner og offentlige institutioner som kunder. Hvis vi når de mål vi har sat os, vil Statsaftalen bidrage til, at vi kan ansætte yderligere medarbejdere, og det kommer jo i den sidste ende også Staten og kommunerne til gode”, slutter Ole Haupt.
 

Mercoprint har godt 30 medarbejder ansat i dag, og beskæftiger yderligere ca. 30 medarbejdere i søsterselskaber i Jylland.

 

Yderligere oplysninger, kontakt:
 

Ole Haupt, tlf. 2535 5400

Mercoprint A/S
CVR: 24211738
Mercoprint støtter familier med kræftramte børn Mercoprint støtter danske hospitalsklovne
Ultimate Web