Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen samt beklædning og sko til virksomheder og offentlige arbejdspladser.
Mercoprint har gennem den senere tid styrket sin position og konkurrencekraft gennem opkøb af en række lokale sjællandske virksomheder. Nu udvider Mercoprint igen med tilførelse af Sicodan Workwear, som ligeledes har mange års erfaring med salg af erhvervsbeklædning.
”Vi har gennem de senere år styrket vores position ganske markant inden for arbejds-/profiltøj og sko”, siger direktør Ole Haupt fra Mercoprint og fortsætter: ”Det er sket både gennem organisk vækst og ved opkøb/samarbejde med andre leverandører inden for området. Og her passer Sicodan Workwear perfekt ind i vores strategi. Vi kan dermed styrke vores produktudbud, konkurrenceevne og kompetencer samt service- og kvalitetsniveau yderligere”, siger han.
Lokale afdelinger og på hjul
Sicodan Workwear flytter i løbet af sommeren fra den nuværende lokation i Hedehusene til Mercoprints lokaler i Glostrup. Herudover har Mercoprint afdelinger i Køge, Vordingborg og Næstved og er således godt repræsenteret på Sjælland. Men Mercoprint har også en mobil afdeling på hjul i form af en bus, der kører ud til kunderne. Det samme har Sicodan Workwear, som glæder sig til at blive endnu stærkere på området.
”Vi oplever, at virksomheder og offentlige arbejdspladser sætter stor pris på denne service, hvor vi kommer ud med et bredt sortiment af arbejdstøj og -sko”, siger Kristian Kjær fra Sicodan Workwear. ”Medarbejderne kan få udleveret de ønskede varer med det samme, og det sparer tid og ressourcer for både medarbejdere og arbejdsgivere. Kunderne er naturligvis altid velkomne i én af vores afdelinger, men vi kommer også meget gerne ud til dem”.
Totalleverandør
Mercoprint har desuden specialiseret sig i lager- og logistikløsninger, hvor virksomheder og deres medarbejdere kan købe alle deres artikler i individuelle webshops. Virksomhederne kan dermed outsource hele eller dele af deres håndtering af kontorartikler, tryksager, reklamegaver osv. og dermed spare væsentlige ressourcer.
”Mange virksomheder foretrækker at kunne handle ét sted med en totalleverandør, og i forhold til det offentlige kræves der særlige godkendelser for at komme i betragtning. Dem har vi, og vi er også ISO certificeret. Dét kræver en del ekspertise og ressourcer at opnå, og det kan være svært for små og mindre virksomheder. Blandt andet derfor mener vi, at det er vigtigt, at vi samler de lokale kræfter til stærke enheder”, slutter Ole Haupt, som glæder sig til samarbejdet med Kristian Kjær.
Spørgsmål kan rettes til:
Kristian Kjær på tlf. 20 30 00 50
Ole Haupt på tlf. 25 35 54 00